Børnehaveklasse 2025

Her kan du find informationer om kommende børnehaveklasse med opstart i august 2025.

Læs information om:

  1. Informationsmøde
  2. Opskrivningssamtaler, herunder skole-paratheds vurdering fra nuværende børnehave/dagpleje
  3. Tilbagemelding
  4. Vedrørende økonomi:
    Indbetaling af indskrivningsgebyr 
    Indbetaling af forældreindskud
    Skolepenge
  5. Første forældremøde
  6. Første skoledag
  7. Har du glemt at skrive dit barn op?-så kan du gøre det her

  1. Informationsmøde
    I forbindelse med optagelser holder vi et informationsmøde den 1.oktober. Tilmelding her:

Vi fortæller blandt andet om:

  • Den røde tråd i overgangen fra børnehave til børnehaveklasse
  • Optagelsesprocessen : Hvad betyder det at være skoleparat
  • Hvordan kan I medvirke til, at jeres barn bliver klar til at komme i skole
  • Hvad laver børnene i børnehaveklassen-børnenes hverdag

 OBS: Mødet er målrettet forældre og ikke de kommende nye elever. 

2. Opskrivningssamtaler
Opskrivningssamtaler forgår i uge 43
– den 22.og 23.10.2024
Alle som deltager i informationsmødet får en mail med information om opskrivningssamtalen.

Vigtigt

I forbindelse med opskrivningssamtalen har skolen brug for en skole-paratheds vurdering fra nuværende børnehave/dagpleje.
Vi sender et link, hvor vurderingen kan udfyldes. Forældrene deler linket med den nuværende børnehave/dagpleje, som kender barnet bedst.

3. Tilbagemelding
Skolen sender en mail den sidste uge i november, hvor vi meddeler, om vi tilbyder en plads i vores kommende bh. klasse.
Man skal bekræfte om man starter på vores skole.

4. Vedrørende økonomi
Indmeldelsesgebyr 
Hvis man takker ja til at få plads i bh.klassen, skal man indbetale engangsbeløb på 5.000 pr / barn. Gebyret dækker administrationsomkostninger, samt opstartsmaterialer for børnehaveklassen. Det er kontoret , som sender opkrævning via mail i uge 49/50. Manglende indbetaling medfører annullering af optagelsen.   

Kontant forældreindskud- pr. familie 
Kontant forældreindskud på kr. 10.000 kr. vil blive opkrævet i marts 2025.
Beløbet er en del af skolens garantikapital, og det henstår rentefrit som sikkerhed for skolens bankmæssige forpligtelser. Efter familiens sidste barn er rejst fra skolen tilbagebetales beløbet. Der er således tale om depositum. Kontant forældreindskud opkræves pr familie, dvs. familier med søskende på skolen bliver ikke opkrævet. 

Skolepenge
Fra august 2025 vil I blive opkrævet de månedlige skolepenge. 

5. Første forældremøde
Skolen holder et opstartsmøde for vores nye forældre i maj 2025 med vigtige informationer vedr. skolestart. Så kan man hilse på hinanden og få en tryg skolestart.

6.Første skoledag
Første skoledag er den 13.august 2025.